Magiske Minder er en af Danmarks ældste webshops med festpynt i høj kvalitet og flot design, som du ikke finder alle vegne. Shoppen blev startet i 2011 med en vision om at levere pynt til de helt særlige dage, der har en stor plads i ethvert barns og forælders hjerte, nemlig børnefødselsdagen. Det har altid været ikke alene en fornøjelse, men også et privilegie at få lov til at være med til at skabe rammen om den begivenhed. Og ambitionen har altid været at finde den unikke pynt, som skaber øjeblikke af sand børnelykke.

Ved årsskiftet 2019 takkede Susanne Busk Hansen, der grundlagde Magiske Minder, af. Hendes fine shop har jeg nu fået lov til at videreføre, og det er med stor respekt at jeg nu sidder bag skærmen på Magiske Minder, klar til at føre drømmen om at skabe rammerne for de skønneste børnefødselsdage videre.

Jeg har stort kendskab til og passion for fest nichen, da jeg også er indehaver af Festissimo, der snart skal fejre 4 års fødselsdag. Her er ambitionen den samme, nemlig at finde den fineste festpynt verden rundt til alle livets små og store begivenheder og særlige lejligheder. I Magiske Minder glæder jeg mig til at dykke ned i særligt børneuniverset og forhåbentlig inspirere til fødselsdagsmagi og festlighed i store doser.

Både Festissimo og Magiske Minder er 100 % danskejede enkeltmandsvirksomheder, og ikke kun vareudvalget er unikt, det er kundeservicen også. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, og vi hører meget gerne forslag til nyt pynt, ligesom vi også altid gerne vil forsøge at finde frem til lige netop det, som du har i tankerne. Skulle du ønske varer fra begge shops, så kontakt os endelig, og så sørger vi for at kombinere ordrerne, så der kun betales fragt en enkelt gang.

TAK fordi du fandt vej herhen. Jeg håber at kunne inspirere dig…

Mette Grauballe